Gode råd om heste

Står du i en nødsituation med din hest så kontakt din dyrlæge.
Er du i tvivl så ring til nærmeste Falck på telefon 70 10 20 30

På denne side kan du læse om:


Gode råd
Den lidt længere


Gode råd

(Fem korte)
  1. Hvor stor betydning har ændringer i management og lignende som årsag til kolik. En undersøgelse har givet følgende svar:
  2. Foderskift, og her høskift kan være årsag. Dette kan forklares med, at dårlig høkvalitet ofte er mindre fordøjeligt og derfor kan medføre stortarmsforstoppelser. Høskift kan også ændre tarmens indhold af de naturlige bakterier og pH og dermed medføre vindkolik.
  3. Ormebehandling er heller ikke uden risiko, uafhængig af præparatvalg.
  4. Staldskift er også en risikofaktor, uden at der kan gives en forklaring på hvorfor.
  5. Motion på fold hver dag er bedre, end at være på stald og kun få motion et par gange om ugen.
  6. Vejrskift indenfor en 3-dags periode giver også øget risiko for kolik.
Hvorledes kan man minimere eller undgå smitte med kværke?
  1. Nyankomne dyr observeres for kværke op til 2 uger efter ankomst til ny stald.
  2. Smittede dyr bør straks isoleres.
  3. Temperaturen måles dagligt på de dyr, der har været i kontakt med smittede dyr. Dyr med temperaturstigning på ½ grad C bør isoleres, idet der først sker udskillelse af bakterier ca. 2 dage efter feberens start.
  4. Der bør tages prøver af næsesekret for at finde ud af, hvornår udskillelse af bakterier ophører.
  5. Forebyggende penicillinbehandling er kun effektiv på kort sigt. Ofte vil kværkeinfektion ikke kunne undgås, når penicillinbehandlingen stopper.
Hvor tung en byrde, kan man komme på en hesteryg?

Det er et let spørgsmål at stille, men svært at svare på. Hestens bæreevne må ses i relation til, hvor længe vægten skal være på ryggen, hvilken præstationsydelse, kondition, bygning og alder. Spørgsmålet har været stille helt tilbage i det forrige århundrede. Den største videnskabelige undersøgelse om dette spørgsmål blev foretaget i 1921 og her blev resultatet, at en hest maksimalt bør bære 20% af sin egen vægt og denne målestok har været anvendt lige siden.

Hvad dør heste ældre end 15 år af?

I En undersøgelse i USA fandt man frem til følgende: Mavetarmlidelser var den hyppigste årsag og her ofte på grund af fejllejringer, tarmslyng omkring fedtknuder eller sprængning af mavesæk. Tilstande i kønsorganer sås som den næsthyppigste årsag, hvor man fandt sprængning af livmoderens store arterie. Dette ofte omkring folingstidspunktet. I knoglesystemet var brud, forfangenhed og ledproblemer hyppigste årsager til aflivning. De ældste heste blev ofte aflivet på grund af kræft. Følgende retningslinier blev derfor givet: Hestene skal fodres med en høj kvalitet af hø, have fri tilgang til vand og tilstrækkelig motion. Endvidere anbefales regelmæssig ormekontrol og tandpleje. Ældre drægtige hopper bør overvåges nøje op til foling og dyrlæge bør straks tilkaldes ved kraftige smerter eller tegn på chok.

Hvor stor bliver føllet?

Der findes ingen formel på dette og mange ting spiller ind blandt andet arv, fodring og helbred. Fodringens indflydelse ses kun ved virkelige fodringssvigt og her specielt indenfor føllets første leveår. Føllet opnår nemlig 90% af sin voksne højde og 75% af sin voksne vægt indenfor det første år. Hesten vokser fortsat efter det første år, men langsommere op til 5 års alderen og nogle helt op til 7 års alderen. Hvor fodringssvigtet ikke har været alvorligt, vil hesten opnå den arveligt bestemte størrelse, men over længere tid.


Den lidt længere Hvad kan føllet fejle?

At komme problemfrit til verden efter 11 måneder i mors mave er ikke altid ensbetydende med, at alle problemer er overstået. Indenfor føllets første levemåneder er der mange farer, der lurer.

Manglende råmælk
Råmælk eller kolostrum er den første mælk, som hoppen producerer. Den er tyk, gul og klæbende i modsætning til den efterfølgende normale mælk, som er hvid og tynd. Råmælken har et stort indhold af antistoffer, som ikke bare virker nærende for føllet, men også beskytter det mod infektioner.
Føllet skal have sin hoppes råmælk indenfor de første 6-8 timer, idet det er tidsrum hvor antistoffer kan passere tarmbarrieren. Når føllet får antistofferne over i blodbanen vil disse langt hen ad vejen beskytte det mod infektioner. Allerede 12 timer efter fødselen vil antistoffer ikke længere kunne passere mavetarmbarrieren. Det tager lidt tid for føllet at finde hoppens yver, men er det først fundet, vil den i første omgang tage et par slurke og derefter hvile sig.
Om føllet har fået noget kan checkes på hoppens yver. Hvis dette er indsunkent, men let kan udmalkes, får føllet nok. Hvis det derimod er meget stort, og der er mælkeløb, er der et problem. Nogle hopper kan miste deres råmælk før foling på grund af mælkeløb, hvilket kan ske fra dage til flere uger før foling. Hvis dette sker, må man sørge for at føllet får råmælk fra anden kilde. Andre årsager til manglende råmælk kan være hoppens død, manglende mælkeproduktion og at hoppen ikke vil lade føllet patte.
Det kan være en god ide at opbygge en råmælksbank. En rask hoppe med et frisk føl ved siden kan undvære ca. 200 cl råmælk. Hvis man har mistanke om, at føllet ikke har fået nok råmælk, bør dyrlægen tilkaldes. Dyrlægen kan måle indholdet af antistoffer i føllets blod og, hvis dette er for lavt, starte en behandling. Hvis antistofindholdet i blodet er for lavt, kan det være nødvendigt at give føllet plasma, som udvindes fra blodet og indeholder antistoffer.

Meconiumforstoppelse
Dette er også kendt som tarmbegforstoppelse. Tarmbeg eller meconium er føllets første gødning. Den er hård, mørk og består af småklumper. Meconium dannes fra fostervæsker og andet materiale, som føllet sluger, når det ligger i livmoderen. Som regel afgives meconium uden problemer, men føllet skal anstrenge sig lidt for at kvittere den. Det synes som om hingsteføl har svære ved at kvittere meconium, hvilket tilskrives deres smallere bækken. Som regel vil meconium afgå indenfor de første par timer.
Hvis føllet har vanskeligheder med at kvittere meconium, vil den stå med ryggen skudt opad og løftet hale, ikke at forveklse med urineringsbesvær, hvor føllet vil stå med sænket ryg. Føllet virker også rastløs. Hvis meconium ikke er kommet igennem indenfor de første 24 timer, får den koliksymptomer, og bugen vil øges i omgang på grund af luft i tarmene.
Alt meconium er kvitteret, når føllet begynder at producere blød, gul-brun gødning. Behandling af meconiumforstoppelse er indgivelse af en speciel opløsning (klyster) ind via endetarmen. Dette skal gøres meget forsigtig og bør foretages af en dyrlæge. Dyrlægen vil endvidere også med fingerundersøgelse via endetarmen kunne mærke, om meconium befinder sig i bækkenindgangen. Hjælper et klyster ikke og ikke andet end klysteret kommer retur, kan føllet have et noget alvorligere problem, såsom medfødte tarmdefekter, hvor stortarmen ender blindt i stedet for at fortsætte over i endetarmen. Det kan undertiden være nødvendigt at operere føllet for meconiumforstoppelse, hvor man så vil kunne malke forstoppelsen igennem. Dette er som regel uden komplikationer for føllet, dog afhængig af føllets almene tilstand.


Blæreruptur
Ved blæreruptur kommer der en revne i blære, medførende at urinen løber ud i bughulen. Blæreruptur ses i ca. 1% af følpopulationen. De fleste blærerupturer opstår i forbindelse med folingen eventuelt på grund af den øgede bugpres under folingen og en fyldt blære hod føllet. Anatomien af hingsteføllenes bækken, som er længere og smallere, gør at disse er mere udsat end hoppeføl. Symptomer på blæreruptur opstår indenfor de første par levedøgn, hvor føllet virker nedtrygt og sløvt. Ligeledes kan bugomfanget være forøget og føllet have koliksymptomer. Diagnosen på blæreruptur kan stilles dels ved undersøgelse af bughulevæsken dels ved ultralydsscanning. Det er vigtigt at diagnosen bliver stillet hurtigt. Hvis føllet har en blæreruptur skal det opereres. Prognosen er som regel god, idet 80-90% kommer sig. Dette er dog afhængig af føllets almene tilstand.

Valgus/Varus
Dette beskriver en tilstand med skæve ben, hvor benene enten er vinklet indad eller udad. Disse skævhed kan enten starte fra forknæ, has eller kodeled. En udadvigende skævhed kaldes valgus, en indadvigende skævhed kaldes varus. Der kan være flere årsager til disse tilstande så som fejllejring i livmoderen, uens vækst af de lange knogler, for hurtig vækst eller traume. For at få den rette behandling bør føllet undersøges af dyrlægen. Afhængig af årsagen kan behandling enten være gibsbanage eller lignende eller kirurgisk korrektion.
De fleste skæve ben kan behandles, men her spiller timing ind, idet dårlig timing kan medfører tilbagevende af problemet. De fleste tilstande bør rettes indenfor føllets første fire levemåneder. De fleste kirurgiske korrektioner bliver imidlertid udført indenfor de første 2-3 uger og oftest med held.

For lange bøjesener
Når et føl har slappe bøjesener ses dette enten som et let drop bagud af kodeleddet til at kodeleddet helt rører jorden. Slappe bøjesener er hyppige hos for tidligt fødte føl. I de lavgradige tilfælde vil føllet ofte komme sig uden behandling indenfor de første par dage til uge når føllet bliver stærkere og får motion. I de mere udprægede tilfælde bør dyrlægen tilkaldes. Behandling vil ofte være bandagering og trimning af hoven og påsætning af specialsko.

Senestyltefod
Eller for korte bøjesener. Når føllet står synes bøjesenerne at være spændte og tåstillingen meget stejl. Årsagen er ikke klarlagt, men der tales bl.a. om fejllejring af føllet i livmoderen. I de milde tilfælde vil føllet ofte komme sig ved bandagering og motion. I de mere alvorlige tilfælde kan det være nødvendigt med kirurgi. Hvor føllet slet ikke kan stå, er der stor sandsynlighed for dybereliggende årsager til tilstanden såsom en medfødt rygmarvslidelse. Her er aflivning det bedste alternativ.

Føldiarré
Der kan være flere årsager til føldiarré nemlig bakterier, virus, parasitter eller ikke-infektiøse årsager. Det er imidlertid ikke altid muligt at finde årsagen til diarréen, men har føllet fået diarré, bør det isoleres fra andre føl, for ikke at smitte.
For lidt råmælk indenfor de første 18 timer kan øge risikoen for diarré, idet der så ikke tilføres tilstrækkeligt med antistoffer til bekæmpelse af virus og bakterier. Det tager nemlig 30 dage for et føl at udvikle et immunsystem, der selv kan bekæmpe infektioner. Føldiarré indenfor de første 30 dage kan blive livstruende og de kan udvikle livstruende dehydrering (væsketab) i løbet af 6 til 8 timer. Denne hurtige dehydrering skyldes føllets størrelse og at deres mavetarmsystem er kort og ikke kan nå at absorbere tilstrækkeligt med væske fra mavetarmindholdet. Behandling af disse føl vil være væskebehandling direkte i blodåren.
Man bør aldrig selv starte en penicillinbehandling, da dette kan komplicere diarreen og dræbe de gode bakterier. Man kan langt hen ad vejen forebygge diarré ved 1) tilstrækkelig med råmælk indenfor de første 18 timer 2) flyt ikke nye hopper og føl ind i en fast population 3) sørg for at føllet fødes i rene omgivelser 4) hvis det er nødvendigt at flytte en hoppe før foling, så gør det 4-6 uger før foling.

Mavesår
Føl har stor risiko for at udvikle mavesår på grund af psykisk stress og hvis de får alvorlig sygdom. Halvdelen af føllene siges at udvikle mavesår, der imidlertid heler spontant. Men hvis de i denne periode samtidig bliver stressede, kan disse mindre læsioner udvikle sig til sår, som ikke heler. Dette kan være livstruende for føllet, idet mavens væg er så tynd, at selv et relativt lille sår kan blive et perforende mavesår med bughulebetændelse til følge. Undersøgelser har vist, at optagelse af mælk nedsætter produktionen af mavesyre, men 30-40 minutter efter at føllet er stoppet med at die, bliver maven stærkt syreholdig, så hvis føllet ikke dier tilstrækkeligt kan den længere tilstedeværelse af syre øge risikoen for mavesår. I de milde tilfælde er der sjældent symptomer.
Når der er symptomer er der ofte mavesår i et fremadskridende stadie. Symptomerne er tænderskæren, ruller om på ryggen, og føllet kan savle meget. De vil ofte ikke die og har koliksymptomer. Diagnosen stilles ved kikkertundersøgelse. Behandling for mavesår er ofte dyr. Men at vælge et billigt middel kan ofte blive dyrt. Det anbefalede middel er omeprazol, men den daglige behandling kan løbe op i 300-500 kr. Det er vigtigt at tilkalde dyrlægen, så snart føllet viser symptomer på smerte og ikke vil dier. En tidlig diagnose kan gøre forskellen på et alvorligt sygt føl evt. dødt og et føl, som kan behandles.

HELD OG LYKKE MED DIT FØL!
  • Katte
  • Hunde
  • Heste